Knud
Olesen





























Terje og jeg

Jeg er født i 1929 i Hejnsvig i nærheden af Billund, og det var her, jeg som barn første gang stiftede bekendtskab med Terje Vigen.

Den gjorde et uudsletteligt indtryk.

Siden har jeg som dansklærer og skolebibliotekar beskæftiget mig med litteratur i mange år - uden dog nogensinde at benytte Terje Vigen i undervisnings-sammenhæng - jeg vidste, at jeg let ville blive rørt, og at sproget var vanskeligt forståeligt for de unge.




Knud Olesen
Jeg er nu pensioneret - og efter et besøg på Valdemars Slot på Tåsinge, hvor de originale illustrationer af Christian Krohg hænger, fik jeg lyst til at bearbejde Terje Vigen til et nu-dansk, så mine børn og børnbørn og måske andre kunne få fornøjelse af dette fantastiske værk.

Når jeg står på min klit uden for mit hus i Højen (Gl. Skagen) og kigger ud over havet mod nord, synes jeg næsten, at jeg kan se Terje komme roende i sin skægte. For jeg er sikker på, at det var her, han landede for 190 år siden.